Vi var optagede af baby-sagen efter vedtagelsen af en kontroversiel påvirkningslov

Hvorvidt en politiker må have sin baby med i Folketingssalen er en principielt vigtig diskussion. Dette kunne jeg skrive et helt indlæg om. Men i den tid, hvor den offentlige debat har kredset om Pia Kjærsgaards og Mette Abildgaards ”baby-uenighed”, burde vi måske have diskuteret, at der i Folketinget blev stemt et af nyere tids mest kontroversielle lovforslag igennem – den såkaldte påvirkningslov.

I bemærkninger til lovforslaget står der blandt andet i indledningen:

”Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenlandske påvirkningsoperationer mod Danmark. Lovforslaget skal ses i lyset af, at påvirkningsoperationer gennem de seneste år har udgjort en stigende udfordring for en række vestlige lande. Samtidig er det sandsynligt, at påvirkningsoperationer vil udgøre en stigende trusselmod Danmark.”

Formålet med loven er altså at forhindre udenlandske efterretningstjenester i at påvirke meningsdannelsen og den offentlige opinion i Danmark. Men kan det udelukkes, at udenlandske efterretningstjenester er i besiddelse af informationer, der er relevante for den danske politiske debat?

Med den nye påvirkningslov kan det give op til 12 års fængsel at hjælpe udenlandske kræfter med at påvirke den danske befolknings holdninger – også selvom de holdninger, man argumenterer for, er identiske med ens egne.

Læs hele lovforslaget som fremsat i folketinget her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l95/20181_l95_som_fremsat.pdf

Kritik af loven

Kritikken af loven går i høj grad på, at det er en indskrænkning af ytringsfriheden og den frie debat. Jeg er ikke jurist, og vil dermed ikke gøre mig selv til ekspert, i stedet vil jeg henvise til udtalelser af en række fagfolk.

Retspolitisk forening i sit høringssvar:

”Lovforslaget bør ikke fremsættes. Den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat, hvor det pluralistiske demokrati med fri og åben meningsdannelse udgør den naturlige beskyttelse mod skræmmekampagner, herunder også fra officielt hold.”

Link: http://www.retspolitik.dk/wp-content/uploads/2018/10/H%C3%B8ringssvar-ulovlig-pa%CC%8Avirkningsvirksomhed-okt18.pdf

Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, er citeret for følgende i Berlingske:

”En strafferamme på seks og i nogle tilfælde 12 år for at tweete ytringer, der i sig selv er lovlige, er vildt.”

”En ting er, hvis en dansk person eller organisation mere organiseret arbejder sammen med FSB eller GRU og sætter tusindvis af Twitter-profiler til at banke prorussiske nyheder afsted under en valgkamp. Det skal kunne straffes. Noget andet er, at det med dette forslag i princippet skal kunne ramme enhver. Det er i mine øjne overkill.”

”Jeg savner eksempler på, at påvirkningsoperationer virkelig har truet med at skævvride den demokratiske beslutningsproces. Jeg synes, at lovforslaget i for høj grad slår ned på ting, som et demokrati skal kunne håndtere – der er jo ikke tale om videregivelse af fortrolige oplysninger til en efterretningstjeneste. Det afgrænses heller ikke til ytringer, der taler for at omstyrte den danske stat.”

Link: https://www.berlingske.dk/nyheder/taenketank-overkill-at-straffe-borgere-med-12-aars-faengsel-for-at-hjaelpe

Meget lidt omtale i danske medier

Jeg synes, der er mange dilemmaer i denne lovgivning, for det er selvfølgelig i et problem, hvis for eksempel Rusland eller Kina kan gennemføre omfattende propaganda i Danmark. Spørgsmålet er, om denne lov er den rigtige metode til at forhindre det? Jeg har derfor ikke en færdigudviklet holdning til loven, men indtil videre er jeg dog skeptisk.

Min primære anke er den manglende offentlige debat om loven, inden den blev stemt igennem og efter. Da jeg sad og googlede for at finde information om loven, slog det mig hvor svært det var at finde omtale om denne i de etablerede medier. Der har været en række artikler i de store aviser, samt en debat i Deadline på DR2, dette synes jeg dog overhovedet ikke er nok, hvis man tager lovens omfang i betragtning.

En så markant ændring af danskernes ytringsfrihed fortjener en mere grundig offentlig diskussion, men desværre har vi været for optaget af baby-sagen.

Man kan i en periode se Deadline fra den 19. marts på DR’s hjemmeside, hvor blandt andet folketingskandidat for Socialdemokratiet David Trads og formand for trykkefrihedsselskabet Aia Fog diskuterer loven. Link til udsendelsen: https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-10/deadline-2019-03-19#!/00:10:48

Følgende partier stemte for loven

Socialdemokratiet

Venstre

Liberal Alliance

Radikale Venstre

Konservative

https://www.ft.dk/samling/20181/afstemning/323.htm