Sveriges rigsdag stemmer nej til borgerlig regering

Ulf Kristersson, Moderaternas leder og statsministerkandidat, er i dag blevet nedstemt i Sveriges rigsdag som ny statsminister, på trods af at have fået støtte fra Sverigedemokraterna.

De to partier i den borgerlige alliance, Centerpartiet og Liberalerna, har stemt imod, fordi den foreslåede regering med Moderaterna og Kristdemokraterna ville blive afhængig af Sverigedemokraterna.

Man må altså konkludere at nogle af de borgerlige partier i Sverige hellere vil give magten til de røde, end de vil samarbejde med Sverigedemokraterna. (læs mere)

Hvad sker der så nu?

Den svenske rigsdag har fire forsøg til at danne en regering, og har i dag brugt forsøg nummer to.

Som jeg ser det er der to mulige udfald:

  1. Centerpartiet og/eller Liberalerna går sammen med den røde blok for at holde Sverigedemokraterna uden for indflydelse.
  2. Man kan ikke blive enige om en statsminister og efter fire forsøg ender det med nyvalg.

Hvordan ville et nyvalg ende?

Det er altid svært at spå om fremtidige valg, men hvis man skulle gøre et forsøg, ser det ikke helt skidt ud for Sverigedemokraterna.

De er gået en lille smule frem i meningsmålingerne siden valget, og ville måske kunne vinde nogle stemmer på at de ”etablerede partier” ikke kan blive enige.

Det man kan håbe er, at Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna kan få flertal tilsammen, men så skal de også have et godt valg. (læs mere)