Socialdemokratiet vil lempe udlændingepolitikken – Hvad bliver konsekvensen?

Foto af: Jürgen Scheffler - Pixabay

”Det er en ualmindelig uheldig udmelding fra Socialdemokratiet, som virkelig er bekymrende.” – Det er reaktionen fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen.

Socialdemokratiet, der ellers har slået sig op på at ville føre en stram udlændingepolitik, vil nemlig begynde at modtage kvoteflygtninge efter valget, på trods af at vi stadig har massive problemer med udlændinge i Danmark.

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11388221/socialdemokratiet-vil-tage-mod-svage-kvoteflygtninge-i-aar/

Kvoteflygtninge

Kvoteflygtninge er flygtninge, der af FN er vurderet til at være særligt sårbare, og derfor kan der være god logik i, at basere et flygtningesystem på netop at modtage kvoteflygtninge, indtil der er fred i deres hjemland.

Problemet i Socialdemokratiets udmelding er dog, at der ikke er en forudsætning om, at man lukker ned for asyl til migranter, der er vandret op gennem hele Europa, og som i langt de fleste tilfælde ikke er de mest sårbare, eller dem der har mest brug for hjælp.

Derfor vil Socialdemokratiets udmelding føre til, at der samlet set kommer flere flygtninge til Danmark, og dermed vil vores problemer med udlændinge forværres endnu mere. Udmelding afslører også, hvordan Socialdemokratiet forsøger at tale med to tunger for at tækkes en bred skare af vælgere. Derfor vil et rødt flertal efter valget være dybt bekymrende, da Mette Frederiksen lynhurtigt kan vende på en tallerken og åbne Danmarks grænser for hele verden.

Konsekvenserne

Mange års forfejlet udlændingepolitik hvor Danmark har modtaget langt flere udlændinge, specielt fra muslimske lande, end vores samfund kan holde til, har skabt en lang række store problemer.

Først og fremmest er der de store økonomiske konsekvenser. En udregning fra finansministeriet har opgjort, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster det danske samfund 33 milliarder kroner, om året! Omvendt giver vestlige indvandrere og efterkommere et overskud på 14 milliarder kroner årligt. (Udregningerne er fra 2018.) Det viser med tydelighed, at der er en markant forskel på, om de udlændinge vi har i vores land, kommer fra Somalia eller fra Norge.

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/05/ikke-vestlig-indvandring-og-efterkommere-koster-varigt-33-mia-kr

Derudover er der også kriminaliteten, særligt den grove af slagsen. Et af de mest uhyggelige eksempler kom frem, da BT undersøgte sagerne med overfaldsvoldtægter i Danmark. Her viste tallene af 5 ud af 6 overfaldsvoldtægter, blev begået af indvandrere eller efterkommere.

https://www.bt.dk/voldtaget/unik-optaelling-10-ud-af-12-overfaldsvoldtaegter-begaas-af-indvandrere-eller

Generelt er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne, tænketanken Unitos har med tal fra Danmarks Statistisk lavet et overblik over dette. Det kan læses her: https://unitos.dk/2019/03/28/493/