Selvfølgelig må man klæde sig ud som neger

Til en gymnasiefest på Herning Gymnasium har den politiske korrekthed slået til igen og ødelagt en eller sjov fest for skolens elever, det skriver TV2 om på deres hjemmeside onsdag.  Eleverne skulle klæde sig ud som helte og derfor havde to elever klædt sig ud som det tidligere amerikanske præsidentpar Barack og Michelle Obama, da det er deres helte.

Jeg er ikke selv den store fan af Obama, men det er da en fin gestus at hylde sit politiske forbillede ved at anse ham som værende en helt. Men, som i så mange andre sammenhænge er der et højtråbende mindretal, der skal ødelægge det for det store flertal, der ellers har det hyggeligt og fredeligt sammen.

Flere lærere og elever var angiveligt ”krænkede” over udklædningen og de udklædte elever blev derfor bedt om at vaske den sorte maling væk fra deres ansigt.

Heldigvis var der modstand og det pågældende udklædningspar blev kåret til ”bedste udklædning” senere på aftenen. Det er muligvis en lille historie, men lad det være en påmindelse om at vi ikke skal lade os kue fordi et lille mindretal råber højt om en opfundet problemstilling.

De fleste mennesker kan heldigvis finde ud af at opføre sig ordentligt og respektere hinandens holdninger. Jeg ønsker i hvert fald ikke et samfund, hvor vi alle skal tænke ens og marchere i række, af frygt for at nogen skulle blive krænket.