Radikale profiler bakker op om facebookcensur

Finn Årup Nielsen / CC BY-SA (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)

Efter at Martin Henriksen lavede et omtalt opslag på Facebook, hvor han problematiserede at personer med dobbelt statsborgerskab arbejder i udlændingestyrelsen, valgte Facebook i en kort periode den 17. juli at fjerne hans opslag med henvisning til at det var hadefuld retorik. I Facebookopslaget gør Martin Henriksen dog ikke brug af nogle nedsættende udtryk. https://www.dr.dk/nyheder/politik/facebook-sletter-omtalt-opslag-fra-martin-henriksen

Efter store protester fra blandt andet Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kom Facebook senere samme dag frem til, at der var tale om en fejl. https://www.dr.dk/nyheder/politik/facebook-det-var-en-fejl-fjerne-martin-henriksen-opslag

Screenshot fra Twitter

Jeg har tidligere omtalt hvordan DJØF of Radikal Ungdom har spredt misinformation om sagen. Dette kan du læse om her: https://www.johanemil.dk/djoef-og-radikal-ungdom-spreder-fake-news-om-martin-henriksen/

De radikale profiler

Det var dog ikke alle politikere der valgt at bakke op om det frie ord. Helt konkret var der to radikale folketingsmedlemmer der bifaldt Facebooks censur af en politisk modstander. Den ene er Samira Nawa og den anden er Kristian Hegaard. Begge eksempler er skrevet før at Facebook trak censuren tilbage – ingen af dem har dog valgt at slette deres tweet.

Samira Nawa

Det radikale folketingsmedlem Samira Nawa er cand.polit. fra Københavns Universitet og er født i Aalborg i år 1988. Hun har blandt andet været fuldmægtig i en række forskellige ministerier, inden hun blev valgt til folketinget ved valget i 2019. (Info fra folketingets hjemmeside).

Samira Nawa vælger at replicere således på Kristian Thulesen Dahls tweet:

Screenshot fra Twitter

Samira følger altså i Facebooks fodspor, ved at anklage Martin Henriksen for at have skrevet et hadefuldt opslag. Hun kommer dog ikke med eksempler på, hvilke elementer i opslaget der skulle være hadefuldt.

Kristian Hegaard

Den næste i rækken er de radikales folketingsmedlem Kristian Hegaard. Han er cand.jur. fra Københavns Universitet og er født på Frederiksberg i år 1991. Han har siddet i byrådet i Fredensborg Kommune siden 2010 og er ligesom Samira blevet valgt til folketinget i 2019. (Info fra folketingets hjemmeside).

Hans argument for censur kommer ikke som svar på et andet tweet, men er noget han starter på eget initiativ:

Screenshot fra Twitter

Han bruger argumentet om at det skulle være diskriminerende indhold, dog også uden at være konkret. Set fra min stol, virker det mest som et billigt forsøg på at score likes fra ligesindede i twitterboblen. Derfor kunne undertegnede heller ikke dy sig for at deltage i debatten:

Screenshot fra Twitter

Har du kendskab til lignende eksempler eller andet jeg bør skrive om? Tøv ikke med at kontakte mig på mail@johanemil.dk