Om 10 år må vi ikke længere fejre jul

Der er efterhånden mange ting vi ikke må længere:

Vi må ikke sige ”neger”, vi må ikke lave vittigheder om mænd og kvinder, vi må ikke klæde os ud som mexicanere, og jeg kunne blive ved…

Hvad skyldes al den galskab?

Det skyldes, at der findes mennesker, der i dybeste alvor bliver krænket over den slags ting. Den såkaldte krænkelseskultur, hvor man, efter min overbevisning, i et råb om opmærksomhed påkalder sig at blive krænket, hver gang nogle gør eller siger noget man ikke bryder sig om. Egentlig er det en ganske totalitær tankegang, hvor man prøverat ensrette normerne for, hvordan vi mennesker agerer.

Denne udvikling er dog ikke politisk styret. Derimod er det oftest en kulturel elite, eller et højtråbende mindretal, der prøver at styreandre menneskers gøren og laden. Et af de seneste eksempler er de nyeste retningslinjer på Københavns Universitet, der har forbudt enhver form for krænkende adfærd. De nye retningslinjer er kommet efter, at en mexicansk studerende på det juridiske fakultet klagede over, at nogle andre studerende til en fest havde klædt sig ud som mexicanere og indianere. Dette fik det juridiske fakultet til at forbyde ”krænkende udklædning”.

Man kan spørge sig selv, hvor det ender?

Min egen dystopiske forestilling er, at hvis udviklingen fortsætter, så må vi om ca. 10 år ikke længere fejre jul, netop fordi det er krænkende for nogle. Det lyder måske absurd og urealistisk, men ville man ikke også sige det om ovenstående eksempel for bare 10 år siden?

Lad os prøve at se på hvilke argumenter de krænkelsesparate mennesker i vores samfund vil kunne bruge:

  • I julen fejrer vi Jesu fødsel, og må derfor siges at være en kristen højtid. Men det er jo ekskluderende for det muslimske mindretal.
  • Hvis man forbyder krænkende udklædning fordi en mexicaner bliver stødt, kan man vel også forbyde krænkende højtider, hvis en muslim bliver stødt?
  • Julen er en tradition, og som vi ved, er traditioner jo gammeldags og konservative. Vi skal ikke være reaktionære, vi lever i år (indsæt årstal), og vi burde være kommet videre.
  • Julen fastholder patriarkalske strukturer. (Ved ikke, hvilke argumenter der skulle bruges for dét, men hvis jeg kender danske feminister ret, skal de nok finde på noget.)

Er det en overdrivelse, at vi ikke må holde jul om allerede 10 år? Måske, men tingene kan nogle gange gå ret hurtigt. Jeg tror ikke, at man for 10 år siden havde forestillet sig, at folk ville være så krænkelsesparate i 2018.

Links:

https://www.bt.dk/samfund/koebenhavns-universitet-indfoerer-nultolerance-slut-med-sjofle-vittigheder-i

https://www.dr.dk/nyheder/indland/koebenhavns-universitet-forbyder-kraenkende-udklaedning