Jeg har fået nok! Feminisme

Foto fra pixabay.com

Noget af det pragtfulde ved den vestlige verden er, at vi er frie og oplyste samfund med ytringsfrihed og en retssikkerhed, hvor man er uskyldig indtil det modsatte er bevist.

Sådan var det i hvert fald indtil MeToo-bølgen begyndte; derefter var det pludselig legitimt at antage, at en mand der stod anklaget for en krænkelse per definition også var skyldig. Retten til partshøring og en retfærdig rettergang blev de facto afviklet i den vestlige verden; ikke i retssystemet, men i Twitter-domstolen. Hvad er pointen i, at man kan få en dom af retssystemet, hvis den mest indflydelsesrige del af befolkningen ikke anerkender den dom?

Adskillige magtfulde mænd er faldet efter anklager, der dog har været vidt forskellige. Nogle har været om voldtægt, hvilket naturligvis er afskyeligt, mens andre blot har været om upassende opførsel og seksuelle tilnærmelser – hvilke selvfølgeligt er et relativt begreb, da der kan være vidt forskellige fortolkninger af hvad upassende opførsel og seksuelle tilnærmelser er, eller med andre ord, hvor grænsen går for hvad man må og ikke må.

Alligevel er disse vidt forskellige anklager – voldtægt, upassende opførsel og seksuelle tilnærmelser – blevet blandet sammen i den samme gryde, som om det var den samme forbrydelse. Det synes jeg er dybt usympatisk, og er at gøre nar af de ofre, der rent faktisk er blevet udsat for voldtægt. Der må være en kraftigere skelnen.

Uheldigvis er ofrene der står frem og bliver hørt primært skuespillere og andre kendte fra underholdningsbranchen, og derfor bliver det langt mere alvorligt, at nogen har fået et klap i røven for 20 år siden end, at der bliver begået ekstremt mange gruppevoldtægter af små piger i Indien.

Det højtråbende mindretal

MeToo er et eksempel på, hvordan et højtråbende mindretal kan overrumple flertallets ønsker og bekymringer, netop fordi det højtråbende mindretal har en platform og styrke til at promovere deres egne interesser.

Med den udvikling vi har set de seneste 10 år, hvor retssikkerheden forsvinder og ytringsfriheden bliver indsnævret, er feminismen ved at udvikle sig til en totalitær ideologi af samme kaliber som for eksempel nazisme, kommunisme og islamisme.