Alternativ för Sverige chikaneret af venstreradikale

Voldelige venstreradikale ved For Frihed demonstration i København 2016. Foto af Kristoffer Trolle.

Det svenske parti Alternativ för Sverige holdte i går lørdag EU-konference i København. Partiet, der ifølge Aftonbladet er inspireret af det tyske Alternative für Deutschland, det franske Rassemblement National og Østrigs regeringsparti FPÖ, kunne ikke finde nogle steder i Sverige hvor de var velkommen til at afholde konferencen, og var derfor nødsaget til at afholde den i København. Det skulle dog vise sig, at det heller ikke forløb problemfrit i Danmark.

Link: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hoejrenationalister-afvist-i-sverige-holder-moede-i-koebenhavn/7557530

Organiseret shitstorm mod Comwell – 12. marts

I første omgang havde Alternativ för Sverige booket sig ind på Comwell Konferencecenter, hvilket de venstreradikale medier Konfront og Redox skrev om. Konfront kommer blandt andet med følgende opfordring:

Hvad kan du gøre?

Spred budskabet og gør konferencen til en lortesag for Comwell. Du kan ringe til Comwell på 70 274 274, skrive til dem på info@comwellconferencecopenhagen.dk eller give dem en lorteanmeldelse på Facebook og Trustpilot.

Revolutionære Antifascister mobiliserer til modstand

På facebook mobiliserer Revolutionære Antifascister til moddemo og skriver blandt andet: I Sverige er de organiserede nazister blevet afvist, og det er vores mål, at de skal føle sig mindst lige så uvelkomne i København! Vores by skal ikke agere platform for, at de kan udvikle deres hadske politik!

Tiden er knap! Find sammen med din affinity-gruppe og mød op foran Comwell konferencecenter kl. 14.30 på lørdag. Vær mobile, snør løbeskoene og hold jer i området omkring Comwell eller søg ind i bygningen og forstyr arrangementet på andre kreative måder.

Åbent infomøde om modstand mod nazisternes konference finder sted på torsdag d. 14/3 kl. 18-19 i BumZen, Baldersgade 22, 2200. Spred ordet!”

Læs artiklen her: https://konfront.dk/comwell-laegger-hus-til-nazikonference/

Comwell bøjer sig – 14. marts

Comwell ender med at bøje sig for presset, hvilket de bekræfter overfor Konfront. I artiklen skriver Konfront blandt andet:

”Klap jer selv og jeres kammerater på skulderen – det her er en sejr!

Det viser hvor stærke vi er sammen, og hvordan vi kan yde modstand med hinanden i hænderne.  Det viser at venstrefløjen har en stemme. Tak til alle der deltog. Vi her og bliver ved med at være her. Kampen fortsætter!”

Læs artiklen her: https://konfront.dk/comwell-boejer-sig-for-presset/

Videre til Park Inn – 16. marts

På selve dagen for arrangementet kan Konfront så berette, at konferencen skal finde sted på Park Inn by Radisson på Amager. Mediet sørger hurtigt for at organisere den venstreradikale bevægelse.

Følgende er en videregivelse af hele artiklen:

Breaking: Nazikonferencen flyttet til Park Inn

Nazisterne fra Alternativ för Sverige har flyttet deres valgkonference til Park Inn by Radisson på Engvej 171, 2300 København.

Efter Comwell, under pres fra befolkningen, bukkede under og afviste Alternativ för Sverige, har Park Inn by Radisson overtaget værtsrollen for de svenske nynazister. Det er blevet bekræftet fra flere kilder, at konferencen afholdes der. Der er politidækning inde og uden for området – civile og i kostume.

Det kan du gøre!

Saml dig selv og dine kammerater og skynd jer derud. Der er brug for øjeblikkelig aktion! Vi opfordrer til kreativitet, men husk at passe på jer selv og hinanden! Kontakt AFAs hotline: +4521843432 hvis du eller andre bliver anholdt. De har kontakt med en retshjælpsgruppe hele dagen.

Man kan også godt yde modstand på afstand. Lad dig inspirere af den måde vi sammen fik Comwell til at bukke under på! Ødelæg deres omdømme på Facebook og TrustPilot. Giv resten af verden mulighed for at se at de skaber en platform for nazister!

Facebook side

TrustPilot

Park Inn telefon: 32 87 02 02 !

Hold jer løbende opdateret på Konfront.dk, vores facebook-side samt AFAs facebook / hotline for mere info!”

I artiklen indgår også konferencen placering på et kort, så de venstreradikale ved hvor de skal gå til angreb. Der er også organiseret hjælp til volds- og hærværksmænd ved en hotline og en retshjælpsgruppe.

Læs artiklen her: https://konfront.dk/nazikonferencen-flyttet-til-park-inn/

Konfrontationen – 16. marts

Politiet havde heldigvis godt styr på situationen, hvilket også fremgår af videoen på Ekstra Bladet, som jeg linkede til længere oppe. Linket kommer igen her: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hoejrenationalister-afvist-i-sverige-holder-moede-i-koebenhavn/7557530

Dog var det nødvendigt for politiet at trække kniplerne, da en række venstreradikale fascister forsøgte at bryde politiets barrikade. Stor ros til politiet for at holde hovedet koldt og beskytte ytringsfriheden – uden dem kunne lørdagens begivenheder være endt ganske forfærdeligt.

Hvordan defineres højreekstremisme?

Den Store Danske Encyklopædi, udgivet af Gyldendal, definerer højreekstremisme som “politiske strømninger og grupperinger på yderste højrefløj, der ideologisk og politisk overskrider normen for, hvad der er foreneligt med politik i en demokratisk forfatningsstat, og som desuden ofte med militante og kriminelle midler som vold og terror bekæmper det politisk-parlamentariske demokrati.”

Jeg vil gerne understrege, at jeg personligt tager afstand fra alt der er højreekstremt.

Link: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Den_korporative_stat_og_totalit%C3%A6rt_styre/h%C3%B8jreekstremisme

Er Alternativ för Sverige højreekstreme?

Når man læser Alternativ för Sveriges politiske program, er der ikke stor forskel fra for eksempel Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige. Dog er de meget langt til højre efter svensk standard. I svenske medier bliver Alternativ för Sverige ofte omtalt som højreekstreme, hvilket formentlig skyldes, at de ofte afholder demonstrationer. Metoden med offentlige demonstrationer er nok det punkt, hvor partiet adskiller sig mest fra eksempelvis Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Det kan på ingen måde udelukkes, at Alternativ för Sverige har, eller har haft, nogle brodne kar i deres organisation. Enkelte personer er dog ikke nok til at konkludere, at hele organisationen som sådan er højreekstrem. Alternativ för Sveriges demonstrationer har før udviklet sig voldeligt, når der er dukket moddemonstranter op. Jeg har dog ikke kunne finde eksempler på, at Alternativ för Sverige har været den aggressive part.

Hvis du nogenlunde kan forstå svensk, kan du læse Alternativ för Sveriges politiske program her: https://alternativforsverige.se/politik/

Ytringsfrihed under pres

Uanset om Alternativ för Sverige er højreekstreme eller ej, bør de have mulighed for at forsamle sig, hvis det er med et fredeligt formål, uden at frygte for deres sikkerhed eller blive chikaneret. Selvfølgelig har man lov til at demonstrere på fredelig og ordentlig vis, men i dette tilfælde har det været aggressivt og chikanerende. Det hører selvfølgelig ikke hjemme i et frit og oplyst demokrati, hvor vi møder hinanden med modargumenter og fredelig samtale.

Jeg mener personligt, at der skal være vide rammer for ytringsfriheden, hvorfor jeg også er modstander af loven mod hadprædikanter.

Konfront, Redox og Antifa har med deres medvirken vist, at der kan sættes spørgsmålstegn ved deres demokratiske sindelag, og er derfor ikke en pind bedre end dem, de forsøger at bekæmpe. Opfordringen herfra er, at tage kraftig afstand fra nazisme, kommunisme, islamisme og alle andre totalitære ideologier.

Kilder:

https://www.aftonbladet.se/nyheter/samhalle/a/KvlJv5/kasselstrand-sd-slits-isar-av-destruktiva-strider

https://www.dr.dk/nyheder/indland/konferencecenter-smider-svenske-hoejrenationalister-paa-porten

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hoejrenationalister-afvist-i-sverige-holder-moede-i-koebenhavn/7557530

https://alternativforsverige.se/politik/

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Den_korporative_stat_og_totalit%C3%A6rt_styre/h%C3%B8jreekstremisme

https://konfront.dk/nazikonferencen-flyttet-til-park-inn/

https://konfront.dk/comwell-boejer-sig-for-presset/

https://konfront.dk/comwell-laegger-hus-til-nazikonference/

https://redox.dk/nyheder/afsloering-200-svenske-nynazister-og-ultranationalister-paa-vej-til-koebenhavn