45 potentielle terrorister er blevet væk

Tal fra Rigspolitiet, som Radio24syv har fået aktindsigt i, viser at 45 personer, der er under mistanke for at være radikaliseret, er forsvundet fra både asylcentre og udrejsecentre. De er naturligvis alle efterlyst af politiet.

En stor del af de migranter der er kommet til Danmark de seneste år, kommer fra primært muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika, det er derfor også dem der bor på asylcentre og udrejsecentre. Derfor er det heller ikke urimeligt at antage, at dem der er under mistanke for at være radikaliserede, kan ende med at blive islamiske terrorister.

Tegning af AK-47 på Sjælsmark

Ifølge dem selv har Radio24syv tidligere afdækket en sag på udrejsecenter Sjælsmark, hvor en af de forsvundne har skrevet IS (Forkortelse for Islamisk Stat) og tegnet en AK-47 på en væg inden han forsvandt. Nu er det altså bekræftet at antallet af forsvundne mistænkte er 45.

Eftersom personerne er forsvundet, kan man ikke vide om de er gået under jorden i Danmark, eller om de er rejst ud af landet.

Læs historien hos Radio24syv her.